AGJ A/S solgt til RENT Holding ApS

Pressemeddelelse september 2022:

Smedevirksomheden AGJ A/S i Kalundborg, er netop solgt til Rent Holding ApS der bl.a. også ejer el-installationsvirksomheden Multi-Tech A/S i Kalundborg, Sorø & Holbæk.

Efter flere års godt samarbejde mellem parterne, har ejerkredsen i RENT Holding – med Niels Jørgensen i spidsen købt smedevirksomheden AGJ A/S af Tim Christoffersen. Efter 15 år som ejerleder har Tim Christoffersen således solgt alle aktier i smedevirksomheden, men fortsætter som daglig leder og administrerende direktør for smedevirksomhedens 82 ansatte.

For selskabernes kunder betyder det bl.a. at der nu kan udføres opgaver inden for el, automation & styringsteknik samt inden for VVS, rør- & smedearbejde med fuld autorisation fra samme koncern. Selskaberne vil i langt højere grad end tidligere, kunne tilbyde totalløsninger til både eksisterende og nye industrikunder i Danmark og i resten af Skandinavien. Fokus vil også fremadrettet være på at levere industriservice bl.a. til fødevare- og medicinalindustrien og til industrien i almindelighed. Herudover vil der også fremadrettet være stor fokus på at udføre opgaver på Fregatter og forsyningsskibe til Forsvaret.

Multi-tech koncernen beskæftiger nu mere end 280 medarbejdere – heraf hele 50 unge ansat i et lærlingeforløb med fokus på at blive uddannet elektriker eller rustfast klejnsmed.

AGJ A/S fortsætter under samme navn og med samme cvr. nr. som hidtil. AGJ’ daglige ledelsesteam vil også fremadrettet bestå af Peter Jørgensen som afdelingschef samt Kim Schumann, Claus V. Madsen og Tom Andersen som ansvarlige projektledere under udførsel af opgaver hos vore kunder.


Niels Jørgensen og Tim Christoffersen foran Multi-tech A/S i Kalundborg.

 Orbitalsvejsning tæt på kanter og afslutninger op til flanger og ventilhuse

AGJ A/S har investeret i endnu en nyt orbitalsvejsemaskine fra tyske Orbitalum. Maskinen er en Orbimat 180 SW og styrker teamets samlede svejsekapacitet væsentligt i forhold til at kunne levere svejsearbejde på højeste kvalitetsniveau til farmaceutisk procesindustri. Med den nye Orbimat svejser vi tyndvæggede mejerirør i dimensioner fra ø12 til og med ø76,1 mm.

Læs mere og se eksempler her

AGJ Overfladeteknologi lancerer ny miljøafdeling til passivering af stainless

AGJ A/S har i 2022 etableret en decideret miljøafdeling, hvor vi i vores produktionsanlæg har et lukket område, til behandling af svejsede rustfrie stålkonstruktioner og rørsystemer. Vores miljøafdeling foretager således bl.a. rengøring og passivering af rørsystemer og stålkonstruktioner, udført miljørigtigt i et særligt indrettet ”Miljøhus” og dermed i et lukket kredsløb.

Læs mere…

AGJ Overfladeteknologi tilbyder  Vapor Blasting / Vandpolering

AGJ Overfladeteknologi foretager vandpolering på stort set alle emner fremstillet i aluminium, magnesium, plast, gummi, stål, rustfrit stål, messing, bronze, titanium m.v.

VAPOR BLASTING er i særdeleshed velegnet til etablering af silkeblød, glat og lækker overfladefinish. Især på maskinbearbejdede emner fremstillet til industrikunder i fødevare- eller medicinalindustri, hvor højeste overfladefinish er afgørende!

VAPOR BLASTING er meget velegnet til renovering af motorkomponenter, som eks. topstykker, stempler, topdæksler, krumtaphuse, plejlstænger, dæksler i aluminium eller magnesium samt indsugningsgummi, gummislanger, karburator- eller indsprøjtningsdele, samt plastkomponenter.

Læs mere og se eksempler her

AGJ Stainless & Rørteknik foretager SAT, test og egenkontrol med endoskopi

AGJ har investeret i yderligere uddannelse og hardware i vores kvalitetssikringsafdeling under AGJ Engineering.
Det har vi for at styrke vores egenkontrol fordi vi forestår grundlæggende kvalitetssikring og dokumentation ved udførte arbejder til bl.a. kunder i medicinalindustrien.
Vores team i Kalundborg foretager udarbejdelse af kvalitetsprotokoller samt gennemfører SAT hos vore kunder. Vi fremstiller, tester, kontrollerer, dokumenterer og eksekverer med fuld sporbarhed og dokumentation iht. kundespecifikke krav eller iht. gældende standarder.
Egenkontrol udføres med de bedste videoendoskoper. I de sjældne tilfælde, hvor standarderne, eller vore kunder, kræver det, udføres der naturligvis NDT ved akkrediteret 3. part.

AGJ Stainless & Rørteknik i Kalundborg

AGJ Stainless & Rørteknik beskæftiger mere end 65 medarbejdere på Juelsmindevej i Kalundborg.
Teamet udfører rustfrit smede- og rørarbejde arbejde i farmaceutiske procesanlæg, samt leverer komplette VVS installationer med fuld autorisation.
AGJ’s teams i Stainless & Rørteknik er fokuseret på at udføre opgaver til farmaceutisk industri samt medicinal- og fødevareindustri.
Samtlige medarbejdere i AGJ Stainless & Rørteknik er certifikatsvejsere med massiv erfaring fra relaterede industrier. Vore håndværkere foretager certifikatsvejsning i tyndvæggede mejerirør, sorte sværvæggede damprør samt udfører både rustfrie og sorte stålkonstruktioner i vores værksteder eller på site hos vore kunder.
Vi projekterer, tegner, fremstiller, leverer, tester og dokumenterer jf. gældendende standarder og iht. specifikke kundekrav.
Alle former for arbejde udføres jf. gældende ISO-standarder, med fuld dokumentation og sporbarhed.

Plastrørsystemer i PP, PE, PVC eller PVDF fra AGJ A/S

AGJ Rørteknik udfører rørsystemer plasttyperne PP, PE, PVC-U eller PVDF-rør, der bl.a. benyttes af vore kunder til procesvand eller olie- og kemikalieprodukter.
Vi udfører kundespecifikke rørsystemer i plast, og leverer en nøglefærdig løsning udført med nødvendige certifikater og dokumentation.
Vi samarbejder med nogle af Europas førende fabrikanter af plastrør og tilhørende fittings, og kan således tilbyde rørledninger til stort set alle formål – herunder FDA-godkendte ventiler og fittings til medicinalindustrien samt ATEX-godkendte pumper til den petrokemiske industri.
Vi er leveringsdygtige i rør, fittings, bæringer, ventiler m.v. op til ø500 i diameter!

AGJ Stainless & Rørteknik foretager investeringer i Kalundborg

AGJ’s CNC-styret kantpresse og tilhørende maskinsaks klipper og bukker plader i et stykke op til 4.000 mm.
Maskiner til pladebearbejdning arbejder i Stainless & Rørteknik på Juelsmindevej i Kalundborg, hvor der udelukkende arbejdes i rustfrie stål.
Af hensyn til et ønske om det bedste arbejdsmiljø for vore smede, har AGJ Stainless & Rørteknik netop investeret i nyt tidssvarende udsugningsudstyr, leveret af HRS Luftteknik i Kalundborg.
Der er yderligere investeret i flere præcisionsrørskærer fra GF samt foretaget investering i nyt plastsvejseudstyr. I kombination med nye svejsmaskiner og vores orbitalsvejseudstyr, øger det AGJ Stainless’ samlede kapacitet og evne til udførsel af kvalitetsarbejde, ved levering af rørsystemer baseret på tyndvæggede mejerirør til fødevare- og medicinalindustri.

AGJ A/S er arbejdsmiljøcertificeret iht. OHSAS18001 – i 2021 EN ISO 45001.
Og yderligere:

Logo ISO 3834-2        Logo EN 1090        Kiwa-logo-RGB-OHSAS-18001+BEK-2019

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

En del af