Arbejdsmiljø, sikkerhed & sundhed

AGJ A/S arbejder målrettet på til stadighed at opnå et forbedret arbejdsmiljø. Dette gælder både det interne arbejdsmiljø på vore værksteder samt det eksterne arbejdsmiljø, når vi udfører opgaver i vore kunder procesanlæg. Vi prioriterer arbejdsmiljø, sikkerhed & sundhed meget højt i vores daglige arbejde. Ved AT’s tilpassede tilsyn i efteråret 2014 opnåede AGJ A/S udmærkelse ved modtagelse af en såkaldt “Grøn Smiley” fra Arbejdstilsynet.

Ledelsens holdning er klar: Alle medarbejdere skal komme helt og sikkert hjem fra arbejde, uanset hvor og i hvilke industrier vi arbejder!

Sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø, er en integreret del af vore ledelsessystemer, og dermed en vigtig del af teamets samlede værdisæt og holdninger.

Til at varetage arbejdsmiljø og sikkerhed i AGJ A/S, har ledelsen nedsat en decideret arbejdsmiljøorganisation, kaldet AMO. AMO har til opgave kontinuerligt at arbejde med arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

AMO arbejder med fokus på såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø. AMO består af personale på alle niveauer i AGJ A/S, som følger:

Stevie Hansen, Sikkerhedsrepræsentant.

Nicklas Bybjerg Jensen, Tillidsrepræsentant.

Hans Winther, Lageransvarlig – Lager & Værktøj.

AMO arbejder med bl.a. med ArbejdsPladsVurderinger (APV). AMO samarbejder tæt med ekstern arbejdsmiljørådgiver, og efter auditeret og certificeret Arbejdsmiljøstyringssystem iht. OHSAS 18001.

Vore teams i AMO besidder alle arbejdsmiljøuddannelsen. Herudover har samtlige vore medarbejdere §-26 uddannelse og kursus i varmt arbejde. Medarbejdere der arbejder på Kraftværker eller i Petrokemisk industri skal gennemføre og bestå specielle sikkerhedskurser inden der gives adgang til at udføre arbejde i aktuelle industrier.

AGJ A/S er arbejdsmiljøcertificeret iht. OHSAS 18001/ EN ISO 45001.