Konstruktion

AGJ Engineering – Konstruktion
AGJ Engineering består af højt uddannet personale, bl.a. teknisk designer, konstruktør, maskintekniker, svejsespecialister (IWS), svejsetekniker (IWT) & ingeniører, der i tæt samarbejde med vore kunder søger at løse de stillede opgaver på højeste kvalitetsniveau!

AGJ Engineering påtager sig alle typer opgaver fra idé og konstruktion til supervision og levering af projekter med komplet afsluttende dokumentation. Medarbejdere fra AGJ Engineering udfører opgaver som dimensionering, beregning, tegning, udarbejdelse af tilbud, kvalitetssikring QA/ QC m.v., samt forestår projektledelse hos vore kunder som supervisorer.

Vore teknikere arbejder med moderne IT-værktøjer og efter de nyeste svejsetekniske standarder iht. DS/EN ISO 3834-2. Vore teknikere foretager konstruktioner af stålkonstruktioner efter EN 1090-1, – 2 og -3 i udførelsesklasserne EXC1, EXC2 og EXC3, og udarbejder komplet teknisk dokumentation indeholdende lovpligtig CE-mærkning af stål- og aluminiumskonstruktioner.

Vore teknikere arbejder efter retningslinjerne i AGJ’s ISO-certificerede kvalitetsstyringssystem efter DS/EN ISO 3834-2. Vores team er registreret hos Achilles & Sellihca, og auditeret af NORSOK.

Inden for konstruktions- og tegnearbejde, arbejder vi med de fleste gængse CAD-systemer, og kan levere tegningsmateriale fra Inventor 3D, Solidworks eller AutoCAD!