PTA-svejsning
AGJ A/S kan tilbyde hårdpålægning udført ved PTA-svejsning.
PTA-svejsning er en svejsemetode og ikke en termisk sprøjtning, hvor der sker en decideret opblanding med grundmaterialet. Opblandingen med grundmaterialet er dog begrænset (1-5 %) i forhold til andre traditionelle svejsemetoder, hvorfor PTA-svejsning kan være et godt alternativ til termisk sprøjtning og visse applikationer, hvor der kræves en homogen slag- eller trykfast belægning.
Tilsatsmaterialet er ofte i pulverform men vi har i samarbejde med vores svenske partner også udført opgaver hvor dette har været i trådform. Fælles for vore metoder er det at varmekilden udgøres af et gasplasma – heraf navnet PTA (Plasma Transferred Arc).
Vi har udført opgaver med PTA-svejsning og materialer som eks. Stellite på applikationer til olie- og gasindustrien samt ventiler og komponenter til brug i kraftværksindustrien.
PTA-svejsning med eks. wolframkarbider på sliddele til entreprenørmateriel eller reservedele til landbrugsmaskiner, kan med benyttes med stor fordel. Ofte med markant forøget slidresistens og levetidsforlængelse til følge.
Som et svejseteknisk alternativ tilbyder vi MAG-svejsning med pulverfyldt rørtråd, på maskinkomponenter udsat for slid – eks. valser til kulmøller. Typisk vil MAG-svejsning med den rigtige rørtråd, udført med et forholdsvist lavt heatinput, kunne benyttes som et billigt alternativ til eks. PTA-svejsning. Rørtråd indeholdende eks. wolfram, Niob og kromkarbider i et mix, leveres typisk direkte fra producent i Tyskland.