Certifikatsvejsning PED
Vore smede kan udføre rørjobs med gyldige certifikater, fuld sporbarhed og dokumentation i hhv. tyndvæggede mejerirør, plastrør samt sværvæggede damprør i trykbærende anlæg efter PED 2014/68/EU.
Vi foretager løbende NDT ved visuel bedømmelse samt egenkontrol med videoendoskop og trykprøvningsudstyr. NDT med radiografi eller magnetprøvning udføres af akkrediteret 3. part.
Kernen af vore medarbejderstab er veluddannede smede, rørlæggere og certifikatsvejsere, der supporteres af vore svejsespecialister (IWS), vor svejsetekniker (IWT) eller vore teknikere i AGJ-Engineering. Vi tilbyder således vore kunder en massiv erfaring når det gælder industrielle røropgaver.
Orbitalsvejsning PED
I AGJ Stainless & Rørteknik foretager vores certifikatsvejsere ofte orbitalsvejsning af rørsystemer udført i tyndvæggede mejerirør. Når vores kunder har særlige krav til en ensartet, homogen og glat overflade, benytter vi orbitalsvejsning. Orbitalsvejsning er således en optimal løsning til fødevare- og farmaceutisk procesindustri, hvor vi sikrer en ensartet og hygiejnisk udført svejsning – hver eneste gang. Vi orbitalsvejser, tester, dokumenterer og afleverer et projekt i topkvalitet hver gang!
Februar 2022: Orbitalsvejsning tæt på kanter og afslutninger op til flanger og ventilhuse
AGJ A/S har investeret i endnu en nyt orbitalsvejsemaskine fra tyske Orbitalum. Maskinen er en Orbimat 180 SW og styrker teamets samlede svejsekapacitet væsentligt i forhold til at kunne levere svejsearbejde på højeste kvalitetsniveau til farmaceutisk procesindustri. Med den nye Orbimat svejser vi tyndvæggede mejerirør i dimensioner fra ø25 til og med ø76,1 mm. Det nye specieldesignede svejsehoved medfører en optimeret svejsekvalitet, idet vi nu også kan orbitalsvejse helt tæt på kanter og afslutninger op til flanger og ventilhuse. Vores nye Orbimat er specieldesignet i kompaktudgave sådan at anlægget med stor fordel kan benyttes i vore kunders gallerier og rørgader!
Har du som vores kunde behov for orbitalsvejsning i din fabrik – ring og få en snak med afdelingschef Peter Jørgensen i AGJ A/S! Gå til kontaktside.