AGJ A/S åbner ny Stainless fabrik i Kalundborg

AGJ A/S har indrettet sig med AGJ Stainless & Rørteknik i helt nye fabrikslokaler på Juelsmindevej 3 i Kalundborg. Virksomheden har nu afdelinger i Stenlille, Kalundborg og Glumsø.

I den nye Stainless & Rørteknik afdeling i Kalundborg beskæftiger vi netop nu mere end 50 medarbejdere.
Vi  udfører alle arbejder inden for rustfrit smedearbejde, samt rørarbejde iht. PED & komplette VVS installationer med fuld autorisation.
AGJ’s teams i Stainless & Rørteknik er fokuseret på at udføre opgaver til farmaceutisk-, kemisk- og petrokemisk industri, samt rørarbejder generelt i kraftværks- og fødevareindustrien.
Samtlige medarbejdere i AGJ Stainless & Rørteknik er certifikatsvejsere med massiv erfaring fra relaterede industrier. Vi tilbyder derfor rørarbejde jf. gældende ISO-standarder med fuld dokumentation udarbejdet af vore teknikere.

Ledelsen forventer stigende aktiviteter hos aktuelle industrikunder i Kalundborg og i Vestsjælland. AGJ’s medarbejdere er topmotiverede for at yde deres absolut bedste, for de kunder, der tiltror os ansvaret for udførsel af relevante opgaver i deres fabriks- og procesanlæg.

Afdelingen i Kalundborg støttes af AGJ’s afdelinger i Stenlille og i Glumsø. På disse lokationer produceres der CE-mærkede stål- og aluminiumskonstruktioner. Det er også herfra vi gennemfører industriservice til en bred vifte af industrier.