AGJ Overfladeteknologi

AGJ A/S har oparbejdet en betydelig erfaring med forskellige industrielle belægningstyper på maskinkomponenter. Fælles for opgaver med eks. hårdpålægning, er typisk et kundeønske om opnåelse af slidresistens, eller generel levetidsforlængelse på en maskindel udsat for slid. Andre applikationer er udført hvor ønsket har været en optimering af friktionsforholdene eller forøgelse af korrosionsresistens.

AGJ A/S tilbyder opgaver løst med PTA-svejsning, Termisk Sprøjtning, Plasmasprøjtning, termisk sprøjtning med HVOF-udstyr eller MAG-svejsning med eks. karbidfyldt rørtråd. Typisk søges opgaver hvor slid er et problem løst, med belægninger indeholdende wolfram- eller krom karbider, idet særligt wolfram har en unik modstandsdygtighed overfor slid.

Vi har løst opgaver for nogle af skandinaviens mest krævende industrikunder. I samarbejde med vore kunder har vi belagt aksler og bøsninger til cementindustrien, snegle og snekker til fødevareindustrien, aksler til skibsindustri samt valser og maleborde til til kulmøller i kraftværker og forbrændingsanlæg.

Aktuelle opgaver løses ofte med efterfølgende maskinbearbejdning, herunder drejning, fræsning, slibning og polering af aktuelle overflader. AGJ A/S tilbyder at forestå konkrete totalløsninger fra afhentning af maskinkomponent til reparation til levering og montage i vore kunders procesanlæg!

AGJ A/S råder selv over noget udstyr og samarbejder tæt bl.a. med Corodur GmbH i Tyskland.

Herudover samarbejder vi med Ingeniørfirmaet Weartec, der er specialist i levering af tilsatsmaterialer og know-how til specielle kunde applikationer.

Læs mere om PTA-svejsning, Termisk Sprøjtning og Flammesprøjtning med HVOF-udstyr her på siden, eller kontakt os for drøftelse af Jeres udfordringer omkring slid, korrosion eller erosion!